Om Farfars Eventyr
Det begyndte med Corona
I april 2020 lukkede landet – og det meste af verden – på grund af Corona. Pludselig og fra den ene dag til den anden, skulle vi blive hjemme. Skolerne lukkede, og mange forældre skulle arbejde hjemmefra. Ingen havde prøvet noget lignende, og alle famlede rundt for at finde en vej i alt det nye. Nyhederne løb over med historier om familier der var ved at gå i spåner. Far, mor og børn skulle pludselig arbejde og gå i skole fra samme køkkenbord. Far og mor på hver deres job, og børnene i hver deres klasse.
Hvad kunne man gøre? Hvad kunne jeg gøre? Og kunne jeg i det hele taget gøre noget?
Jeg elsker at skrive skøre historier, og da jeg allerede indlæste lydbøger, kunne jeg måske koble det sammen til et eller andet. Så det gjorde jeg. Det blev til podcasten “Eventyrlige Frikvarter”, hvor jeg gav børnene et tiltrængt frikvarter fra en verden de ikke forstod (og det gjorde vi voksne vel egentlig heller ikke).
Men ville nogen lytte til mine små eventyr og fjollede historier? Eller var det hele ubevidst et forsøg på at sige til mig selv, at “så har jeg da forsøgt at gøre noget.” Ja, det måtte tiden jo vise.
Og det gjorde den – i den grad!
I løbet af et par måneder, blev mine historier hørt langt over 1.000 gange om dagen. Mest i Danmark, men også i andre dele af verden.
Samtidig var min indbakke fyldt op med hilsner og tegninger fra de børn der lyttede, og mange af historierne er faktisk blevet til på baggrund af disse børns fantastiske forslag til nye eventyr.
Jeg endte med at skrive historier i fire år. 100 historier blev det til, og de bliver stadig hørt hver dag. Ikke i samme omfang som da Coronaen lagde sig over landet, men historierne er alligevel, indtil videre, blevet hørt over en million gange.
(Faktisk hedder jeg slet ikke Farfar. Jeg hedder Lars, og jeg blev født en regnvåd sommerdag i 1964.)
Da jeg skrev mit sidste eventyr i 2024, skyldtes det bestemt ikke at jeg var træt af at skrive. Men jeg fornemmede at det blev sværere at finde på historierne, og at jeg så småt begyndte at gentage mig selv. Så jeg stoppede. Ikke permanent, for jeg håber stadig at kunne fortælle flere historier på et tidspunkt.
Alle historierne er skrevet med udgangspunkt i, at børn er bindegale – på den der virkeligt fede måde der desværre visner med alderen. Derfor har jeg kun disse simple regler for mine skriblerier:
- Alt kan lade sig gøre.
- Det skal være skørt og fjollet.
- Det skal være “stuerent” (Bandeord, rå vold og andre fortrædeligheder er bandlyst).
- Pædagogisk korrekthed er utilsigtet.
Mange eventyrlige hilsner

Lars Poulsen
